2 years ago
Fik teenagegiganten Twilight nok kærlighed?
Jacob har vaskebræt, og Edward er stiv som et bræt. Sammen kan de proklamere "hun er min", mens Bella må finde ud af, hvem hun mon skal vælge nu. Twilight-sagaen blev et kærkomment smørhul for den generte teenager med hang til episke trekantsdramaer.
Fænomenet fik utroligt meget had med på farten, mens en hel generations hjerter gik i brand. Vi har sat os for at sortere ud i kritikken. Var Bella en "pick me girl" eller mulig ikon for den introverte særling? Hvorfor opstår der had mod kulturprodukter skabt til kvinder? Og solgte serien en usexet afholdskultur eller rendyrket teenageliderlighed?
Værter: Mathies Sætre Rasmussen, Nanna Schmidt Nordestgaard og Ida Pedersen
Find out more at https://filmmagasinet-nosferatu.pinecast.co