Filmmagasinet Nosferatu
Af filmnørder, til filmnørder
1 year ago

Tilstrækkelige tre'ere

Vi har set originalen, vi har set 2'eren, vi har set dens prequel... nu er det 3'erens tur til at få rampelyset!

I anledning af 'Halloween Ends' har Nosferatu været i studiet for at diskutere 3'ere af film, trilogier og en masse andet indenfor franchisefilm. Værterne spørger sig selv og hinanden; hvad skal der overhovedet til for at skabe en succesfuld 3'er? Er det helt umuligt at afslutte et filmunivers på en tilfredsstillende måde, eller er det hele bare endnu en gang en pengemaskine og intet andet?

Det forsøger vi at finde ud af, med afsæt i værker som 'Chucky', 'Star Wars', 'Alien' og meget mere. Lyt med!

Værter: Otto Olsen, Etienne Foucault og Lennon Dikov