Filmmagasinet Nosferatu
Af filmnørder, til filmnørder
2 years ago

Daredevil indtager MCU

Marvel's filmunivers har siden 2008 været præget af selvfede milliardærer, superhelte der samarbejder med staten og intergalaktiske redningsmissioner - men hvem redder os almindelige mennesker på gaden? Det gør Netflix Marvel's Defenders!

Netflix har skabt sin egen lille krog af Marvel-indhold med serier som Punisher, Luke Cage, Jessica Jones og den nu nær ikoniske Daredevil, og alle er rasende populære. Og hvad gør denne samling af samfundets outsiders så relaterbare? Hvorfor finder værterne en voldelig og traumatiseret advokat mere sympatiske end MCU's Avengers? Hvad gør forholdet mellem helte og deres skurke troværdigt?

Alt dette er temaer der vendes i ugens snak om Netflix's superhelte og deres kommende indtagen af det store Marvel Disney-univers, hvor både personlige favoritter dykkes ned i og teorier og bekymringer om fremtiden luftes.

Værter: August Bybjerg Villensteen, Lennon Dikov og Niels Otto Olsen Relsted

Find out more at https://filmmagasinet-nosferatu.pinecast.co